Sortsol
SORT SOL - ET NATURFÆNOMEN.
Se store stæreflokke formørke himlen.
En oplevelse værd.
Sort sol er et naturfænomen, der kan ses om foråret og efteråret, når stærene samles i Tøndermarsken og Ribemarsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge.

Stærene går ned på jorden for natten, men lige inden tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen - det kalder man Sort Sol.
Sort Sol opleves i marsken ved Højer.
Sort sol kan også opleves andre steder i landet, men ikke med nær så mange fugle.
Der har enkelte gange været op til en million fugle ved sort sol i Tøndermarsken.
Normalt splittes flokken dog op, når overnatningsflokken bliver større end 500.000 fugle.
Sort sol ender når stærene har sat sig til ro, hvilket normalt er op til en time efter solnedgang.